Johan tog til Danmark og hentede Morten, så de kunne komme på den spontane road trip, der nu har været undervejs i 2 år! Han var så lige hjemme i 15 timer inden bilen blev pakket med cola og rockmusik og næsen blev vendt mod Frankrig. Road trip on!!
Netop ankommet på biltoget, der kører én gennem tunnelen, fortæller logbogen, at turen indtil videre har omfattet at skubbe en strandet Peugeot væk fra vejen, at være over 2 timer om bare at komme ud af London, at købe en bilvask – for at komme ud og opdage at vi sådan set bare har købt retten til at vaske vores bil selv (det var også billigt, men ikke så billigt), vasket bil i hånden, kørt forbi tunnelen (hvordan kan man overhovedet det?) og blevet spurgt af en grænsevagt, om ikke løgsuppe giver luft i maven.
Og imens bliver verdenssituationen løst i selskab med Green Day og Sum 41 En begivenhedsrig tur som knap er startet.
Ingen problemer med bilen. Meget underligt!