Onkel Jakob er på besøg og efter sidste weekend, hvor Johan arbejdede hele natten mens Caroline, Emil og Esther var på besøg, havde han besluttet at holde fri i dag.
Men det begyndte også skidt. Der blev inviteret til telefonmøde kl 8, og pligtopfyldende som man jo er, stiller man naturligvis op. Også selvom Jakob havde trukket Johan gennem Fields of Nephilim-koncert igår aftes. Så let træt stod Johan op og gik i gang med mødet. Kl blev 9. Så blev den 10. Så 11, og for vi fik set os om havde Johan arbejdet til kl 16. Så der blev ikke meget fridag over det.
Men heldigvis er Onkel Jakob jo en driftig ung mand. Well, OK. Ikke rigtig, men han fik faktisk oplevet London på museum og bog-shopping. Og efter 16 gik vi alle fire ned og fejrede dagen med frokost på Tom Conran’s Deli. Og nu skal vi grille. Så mon ikke det ender med at blive en dejlig dag alligevel?
Boserups
29/05/2007Vi havde – ligesom i Danmark – fri igår, mandag, men der skete faktisk det samme som fredag! :-( Som dagen skred frem blev fridagen lige så stille inddraget. Men i modsætning til fredag nægtede vi at lade vores planer falde til jorden bare på grund af en lille Orkla-pitch, så arbejdet foregik i bilen og i IKEA, og til middag hos Elisabeth og Michael sad Johan det meste af aftenen inde ved siden af med computer og telefon. Men vi var der!! :-)