I dag står den på Café Rouge og fransk menu, og det er bare skønt. Vi sætte os i solen med Dumfeldyret i klapvognen, i skygge for solen. Vildt dejligt, men der gik ikke længe før vi simpelthen blev nødt til at fortrække til skyggen, for med 25 grader i skyggen hamrer solen altså for vildt i gennem i dag.

Men som sædvanlig for Boserupperne i London er det umådelig svært at opretholde pessimismen!

Men når man tager sådan en dagtur prøver man selvfølgelig at lade være med at spilde tiden, så der er ikke indlagt meget buffer i planerne. Det betyder så, at man får lidt sved på panden, når man halvvejs til Heathrow opdager, at man mangler passet. "Æh, chauffør? Du kunne vel ikke tænke dig at køre tilbage til hvor vi kom fra? I en allerhelvedes fart?"

Men alt gik fint og Finland venter forude. Undervejs syntes jeg dog unægtelig at det kunne virke som lidt for meget stress og jag for at holde 10 minutter af en præsentation. Men sådan er spillet.

Signe tænker naturligvis straks "Hurra – nyt sommertøj!" mens Johans tanker er mere i retning af åbne biler. Det skal nok blive en god sommer. ;-)

Men med vores held med biler kan det umuligt komme bag på nogen at alt selvfølgelig var gået galt, og bilen ikke var færdig. De går jo også kun haft den en uge, så det er da også urimeligt at forvente at de skulle have gennemført sådan en gennemgribende operation som det er at skifte du batteri. Det tager mindst 10-15 minutter!

Så, nej, det er ikke Range Roveren, der er krympet på billedet. Det er en låne Freelander som skal bringe os ned til dem igen i morgen, hvor de lover at den er færdig.

Helt ærligt: Hvad er det med os og biler?

Vi må jo nok indse, at når det er svært at få plads til vores flybagage i en Golf, giver det ingen mening at prøve kræfter med noget mindre!

Men bagage galore til trods er vi kommet godt tilbage til London. Vi sidder i Heathrow Express og Dumfeldyret er i topform. Vi glæder os til at komme hjem og slappe lidt af.

Dumfel hyggede sig, og opførte sig selvfølgelig helt eksemplarisk. Og selv faren måtte indrømme at han var ret nuttet i sin 100 år gamle dåbskjole, selvom vi gerne ser det ikke bliver normalt at se ham i kjole!

Vi havde en superhyggelig middag bagefter og i det hele taget blev det en fantastisk aften – lige som vi havde håbet. Vi ville gerne have haft endnu flere med men den lille kirke og Johans forældres hus satte den naturlige begrænsning. Ærgerligt, især når vi jo gerne vil se hele verden når vi for en gangs skyld er i Danmark.

Tusind tak til alle jer, der var med, og for alle de fine gaver. Det var alt for meget! Jakob er meget begejstret for dem alle sammen. Det var en fantastisk dag.

Hovedpersonen er stadig ikke på toppen og desværre ser det ud til at begge forældre nu er på vej til at følge ham. Virkelig dårlig timing. Men det har hjulpet at slappe lidt af.

Vi har rigtig spist dansk mad: Leverpostejsmadder og stegt flæsk med persillesovs. Vi kommer ikke hjem lettere end da vi tog herover!

Det at stå i kø – og efter at blive strippet næsten nøgen skulle sortere ens ejendele i 10-12 forskellige kategorier – er surt nok. Der er ingen grund til at gøre det værre ved at behandle folk som kvæg og skabe en decideret ubehagelig stemning. Måske er det bare en af de mange forskelle på englændere og danskere, for selvom man ikke kommer uden om sorteringerne i København, behøver man ikke tage skoene af, man bliver ikke tilbageholdt i køen mens personalet lige sludrer, og man kan sågar få et smil med på vejen. Det sidste kan koste et smil fra dig selv, men det er egentlig ret billigt sluppet.

Men nu ombord på flyet og på vej til Danmark. Dejlig!

(Disclaimer: absolutely no affiliation with Københavns Lufthavne!) :-)