Browse Month

April 2007

Det bliver man hurtigt vant til

Vi lider jo af det forholdsvis komfortable problem, at vi er blevet vant til at spise frokost ude i weekenderne. Og det er en vane, der er svær at bryde. Vil vi tro, hvis vi prøvede.

I dag står den på Café Rouge og fransk menu, og det er bare skønt. Vi sætte os i solen med Dumfeldyret i klapvognen, i skygge for solen. Vildt dejligt, men der gik ikke længe før vi simpelthen blev nødt til at fortrække til skyggen, for med 25 grader i skyggen hamrer solen altså for vildt i gennem i dag.

Men som sædvanlig for Boserupperne i London er det umådelig svært at opretholde pessimismen!

English breakfast i Notting Hill

Så er det endelig blevet weekend i Notting Hill, og da det samtidig er over 20 grader – gående mod 24 i dag, siger de kloge – skal vi naturligvis ud og spise en rigtig english breakfast. Og det er sådan set ikke særlig svært at finde du sted i Notting Hill, der serverer det, problemet er bare at vi for det første er hr og fru ubeslutsom og for det andet bliver Notting Hill jo indtaget af dumme turister hver lørdag. Men det er bare hyggeligt. Vi nyder virkelig livet, og vores english breakfast! :-)

Hængende hår

Johan er på vej til Finland idag. Det er "bare" en dagtur, så det betyder ud og hjem samme dag. Men da der er langt til Finland betyder det desværre bare afsted hjemmefra kl 5.45 og hjemme igen i Bulmer Mews kl 22. Men hellere det end at skulle overnatte ude.

Men når man tager sådan en dagtur prøver man selvfølgelig at lade være med at spilde tiden, så der er ikke indlagt meget buffer i planerne. Det betyder så, at man får lidt sved på panden, når man halvvejs til Heathrow opdager, at man mangler passet. "Æh, chauffør? Du kunne vel ikke tænke dig at køre tilbage til hvor vi kom fra? I en allerhelvedes fart?"

Men alt gik fint og Finland venter forude. Undervejs syntes jeg dog unægtelig at det kunne virke som lidt for meget stress og jag for at holde 10 minutter af en præsentation. Men sådan er spillet.

Sommer i London

Det var fantastisk at komme tilbage til en 22 grader varm London, hvor alting er sprunget ud. Folk har sommertøj og sandaler på og det er nu byen med alle sine parker viser sig fra sin allerbedste side!

Signe tænker naturligvis straks "Hurra – nyt sommertøj!" mens Johans tanker er mere i retning af åbne biler. Det skal nok blive en god sommer. ;-)

Os og biler, del 5

Bilen har jo været på værksted mens vi var i Danmark, så fuld af forhåbning tog Johan i dag ned for at hente den.

Men med vores held med biler kan det umuligt komme bag på nogen at alt selvfølgelig var gået galt, og bilen ikke var færdig. De går jo også kun haft den en uge, så det er da også urimeligt at forvente at de skulle have gennemført sådan en gennemgribende operation som det er at skifte du batteri. Det tager mindst 10-15 minutter!

Så, nej, det er ikke Range Roveren, der er krympet på billedet. Det er en låne Freelander som skal bringe os ned til dem igen i morgen, hvor de lover at den er færdig.

Helt ærligt: Hvad er det med os og biler?

Ok, så…

Når man skal pakke en hel børnefamilie, inklusive en hel masse rigtig fine dåbsgaver, finder man pludselig ud af, hvorfor det så snart at have en Range Rover! Tanken om en Aston Martin gider længere og længere ud i den fjerne horisont.

Vi må jo nok indse, at når det er svært at få plads til vores flybagage i en Golf, giver det ingen mening at prøve kræfter med noget mindre!

Men bagage galore til trods er vi kommet godt tilbage til London. Vi sidder i Heathrow Express og Dumfeldyret er i topform. Vi glæder os til at komme hjem og slappe lidt af.

Det var meget smukt og meget hyggeligt, da Lille Jakob blev døbt i den engelske kirke igår. Det var om aftenen, som traditionerne foreskriver påskelørdag, med lys, sang og læsninger, og selveste biskoppen. Meget festligt.

Dumfel hyggede sig, og opførte sig selvfølgelig helt eksemplarisk. Og selv faren måtte indrømme at han var ret nuttet i sin 100 år gamle dåbskjole, selvom vi gerne ser det ikke bliver normalt at se ham i kjole!

Vi havde en superhyggelig middag bagefter og i det hele taget blev det en fantastisk aften – lige som vi havde håbet. Vi ville gerne have haft endnu flere med men den lille kirke og Johans forældres hus satte den naturlige begrænsning. Ærgerligt, især når vi jo gerne vil se hele verden når vi for en gangs skyld er i Danmark.

Tusind tak til alle jer, der var med, og for alle de fine gaver. Det var alt for meget! Jakob er meget begejstret for dem alle sammen. Det var en fantastisk dag.

Et par afslappende dage

Vi har slappet af i Danmark i et par dage nu, men stress og jag med at arrangere barnedåb i morgen er for alvor sat ind.

Hovedpersonen er stadig ikke på toppen og desværre ser det ud til at begge forældre nu er på vej til at følge ham. Virkelig dårlig timing. Men det har hjulpet at slappe lidt af.

Vi har rigtig spist dansk mad: Leverpostejsmadder og stegt flæsk med persillesovs. Vi kommer ikke hjem lettere end da vi tog herover!

Hvorfor skal det være så surt?

Så er Johan på vej til Danmark. Det er jo dejligt. Men en tur til Danmark indbefatter en tur gennem security i Heathrow, og på et eller andet tidspunkt har jeg altså brug for at få forklaret, hvorfor folk der så åbenlyst ikke kan lide deres arbejde, ikke finder noget andet at lave. Jeg forstår det ikke!

Det at stå i kø – og efter at blive strippet næsten nøgen skulle sortere ens ejendele i 10-12 forskellige kategorier – er surt nok. Der er ingen grund til at gøre det værre ved at behandle folk som kvæg og skabe en decideret ubehagelig stemning. Måske er det bare en af de mange forskelle på englændere og danskere, for selvom man ikke kommer uden om sorteringerne i København, behøver man ikke tage skoene af, man bliver ikke tilbageholdt i køen mens personalet lige sludrer, og man kan sågar få et smil med på vejen. Det sidste kan koste et smil fra dig selv, men det er egentlig ret billigt sluppet.

Men nu ombord på flyet og på vej til Danmark. Dejlig!

(Disclaimer: absolutely no affiliation with Københavns Lufthavne!) :-)

Vel ankommet

Signe og Jakob er vel ankommet hos mormor og morfar i Virum, hvor de er på besøg indtil Johan kommer tirsdag. Flyveturen gik fint for både mor og Dumfeldyr, der kun fik en lille smule propper i ørene på vej ned. Det var en stor lettelse, at forkølelsen gik over, så det ikke blev en frygtelig oplevelse. Både Johan og Signe har prøvet at være tilstoppede under en flyvetur, og det er bare ikke sjovt!! Og når man bor i England, med bedsteforældre og venner i Danmark, er det unægtelig lidt upraktisk, hvis ham den lille blev ked af at flyve!