Selvom han stadig er lille er han blevet stor. Han er ikke en baby længere, men han er heldigvis stadig vildt nuttet. Siger forældrene. Underligt nok. :-)
March 2007
Buda eller Pest eller kolera?
Johan er til møde i Ungarn og har heldigvis haft tid til at opleve byen lidt. Det er helt klart en by hele familien skal tilbage til. Her er ovenikøbet helt vildt billigt!
It's a beautiful life
Det er lige til at holde ud!
Borough Food Market
Boderne lokker. Vi har købt brød, vin, kammuslinger, gedeost, basilikumsmør, grøntsager, øl, oliven, blomster, andebryst bare for at nævne lidt.
Frokost i udenfor i solen. Burgere fra grillen. Kølig hvidvin. Vi kan lige akkurat holde det ud! :-)
Let's do lunch 01
Der er kun tre muligheder: Suppe, sandwich eller restaurant. Inden for hver af dem er mulighederne dog nærmest uendelige!
De fleste OMD’er har trukket et spor ned til Pret-a-manger eller Selfridges, hvor supperne og sandwich’ene bor, og det er da også den rille Johan er faldet ned i. Signes mere skiftende planer giver flere muligheder, men Pret – som den bare hedder, da englænderne er chanceløse i udtale af franske ord – bliver flittigt besøgt, da den ligger lige på den anden side af gaden.
Men frokost er som sagt et kapitel for sig selv, så vi vender tilbage til det en anden gang.
Hjem, tak!
Man føler sig først rigtig som en rodløs verdensborger når man sidder i flyet fra Oslo og ud af øjenkrogen ser at den stiplede linie på den lille skærm ser underlig ud – går helt uden om Danmark! Der går faktisk lige et sekund for det går op for en, hvad der sker, og at den jo er god nok. Vi hænger jo vores hat i London!
Og vi nyder det! :-)
Hello London
Det er nu også ganske hyggeligt, for vi var på Skype igår mellem Oslo og London, og Signe og farmor får vist ordnet barnedåben. Johan fik så tilgengæld set Daniel, som jo bor heroppe på fjeldet. Og meget tyder på at Norge er hot i øjeblikke for Jakob og Lasse er også kommet herop – desværre med stærkt forsinket start fra København, så de er vist først ankommet midt i nat. Vi har i hvert fald ikke set noget til dem
Det sneede rigtig norsk igår aftes, men der er ikke meget tilbage. Nu vender jeg snart næsen hjem mod London, så det begynder nok igen!
Singing in the rain
Det viser sig så faktisk, at deres fish n’ chips er aldeles udmærket, selvom de forviser familier med børn til øverste etage.
Regnen tager af og vi kaster os snart ud i London igen. Retningen er sat mod Tower Bridge og hvad der ellers ligger af attraktioner i nærheden. Men vi tager nok en bus.
Bedsteforældrene er over os
Nu er vi på den obligatoriske tur på Portobello Road sammen med alle de andre turister. Vi skal købe ind på markedet og prøve at finde en rigtig engelsk pub, hvor vi kan få en pint!
Vi har store planer om rigtig at skulle lege turister, så vi regner med at tage den store tur i morgen.
Mandag bliver mormor og morfar afløst af farmor, men timingen kunne næsten ikke være værre, for Johan ser kun farmor i lufthavnen på vej til og fra møde i Oslo. :-(