Der synes at være en udbredt misforståelse, at vi skulle være i Paris allerede i denne weekend. Men det er altså først i næste weekend vi tager derned. Misforståelsen står helt for vores regning, da vi blot skrev at vi ville tage derned hhv. torsdag og fredag – men helt undlod at berøre hvilken torsdag og fredag vi talte om. Beklager.
Men vi har derfor haft muligheden for at nyde weekenden i London, hvor vejret har været skønt. Vi har fået ordnet småting, som for eksempel endelig langt om længe sorteret billeder, som bliver lagt ud i morgen.
Torsdag – nu på torsdag – drager Johan til Paris, efterfulgt af de to andre på fredag. Det bliver helt vildt dejligt!