Et af de mere hyppige spørgsmål til især Johan er, om man i det hele taget har brug for en bil i London. Svaret er naturligvis nej, for hvad skal man bruge en bil til i en by, der har myldretid 16 timer i døgnet og er pakket ind i metrolinier og busbaner, når det ovenikøbet fra idag koster 8 pund at køre ud af vores indkørsel inden kl 18.30?
Og lige da jeg havde skrev disse ord på min mobiltelefon klingede højtaleren over rulletrappen på Marble Arch "Ladies and gentlemen. There are severe delays on all Central Line trains. Passengers are advised to change trains or find other means of transportation!" Det er typisk og vildt irriterende…
Så disse sidste ord i denne post er skrevet fra bagsædet i en taxa på Bayswater Road. Vi lader den stå lidt, og så får I historien om bilen man ikke har brug for en dag, hvor vi rent faktisk ikke har brug for en bil.