Held i uheld

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og heller ikke at komme en dag for tidligt til færgen i gudsforladte Esbjerg.

Esbjerg ligger nemlig meget tæt på Kolding, hvor en lille, men særdeles betydningsfuld del af vores familie bor. Så da mulighederne for at finde noget hyggeligt at lave i Esbjerg i 24 timer var blevet lagt i graven sammen med idéen om at tage til Fanø (nok egentlig kun opstået fordi det var den eneste færge der lige var der), vendte vi næsen mod Kolding.

Der var ingen svar på telefonerne hos hverken Annie og Chris eller Maja og Rasmus, men da vi ikke havde meget andet at foretage os, kørte vi derned og så for os selv. Og minsanden om ikke Annie og Chris netop kommet hjem, da vi kneb vores skrummel gennem porten.

De forbarmede sig straks over os og redte op i Christians værelse, åbnede vin, lavede pølse- og ostebord og fuldstændig tilsidesatte, at de sådan havde glædet sig til en stille og rolig fredag aften alene. Det var helt vildt hyggeligt, og igen et eksempel på, at spontanitet kan give noget helt specielt.

Så held i uheld gav os en helt utrolig hyggelig aften i Kolding!


Leave a Reply