Så har vi været forældre i 4 måneder. Det er helt vildt så hurtigt det er gået. Men paradoksalt nok er det endnu sværere at forstå, at der ikke er gået længere. Det giver ikke meget mening, det ved vi godt
På den ene side er Lille Jakob ikke nyfødt længere. Han er blevet til en lille dreng. Og vi hygger os rigtig godt sammen med ham og han kan allerede en masse selv. Bevares, han kan ikke skrive en symfoni, men forældre bliver hurtigt taknemmelige for et smil og hvis han holder bamsen selv! :-) Det er gået hurtigt.
Men på den anden side er det hele bare lige sket. Og vi har overhovedet ikke haft tid til at vænne os til det. Det føles så nyt, at vi ind i mellem pludselig siger "Gud, vi er forældre!".
Men begge dele er fedt. Og det mest fantastiske er, at uanset om det føles nyt eller om vi stadig bliver overraskede og imponerede over bamsen i hånden, så føles det bare dejlig naturligt.
