Første del af turen gennem London gik præcis som forventet – dræbende langsomt! Men det skulle blive endnu værre. For hver 5 km nordpå var der en trafikprop. Tiden gik, og stemningen i Range Roveren blev mere og mere klemt.
GPS’en får trafikmeldinger, og ca halvvejs mente den pludselig, at den hurtigste vej til Esbjerg var at køre mod London igen og vælge en anden nordgående motorvej. Ikke noget der løfter en stemning, præget af at være ved at miste for kr 6.000 færgebillet og skulle køre i bil hele natten (og 150 km sydpå hvor vi kom fra).
Vi lod imidlertid GPS være GPS og fandt en landevej, der kørte nord-øst – i retning af Harwich. Trafikpropperne blev efterhånden lidt mindre, og vi sender en varm tanke til byplanlæggerne i Harwich, som heldigvis er helt ude af stand til at lokke folk til byen, hvis de ikke lige skal nå en færge.
Vi bragede ind i Harwich med 120 i timen og nåede, som den absolut sidste bil, ombord kl 17.30 dut, hvor ombordstigning lukkede! Pulsen har ikke lagt sig endnu, men vi sender en varm tanke til Vorherre, der tilsyneladende endnu engang forbarmede sig over Boserupperne.
Dumfel og hans forældre hygger sig i kahytten og glæder sig over at kunne sove i nat, så vi er friske til at se jer alle sammen.
