Er her altid så rodet…

…eller er det bare sådan lige nu?

Annes kæreste Sune (ikke at forveksle med en vis musikafspiller fra Microsoft) kom ind forbi Johans kontor idag. Han ville gerne se, hvordan sådan et stort internationalt kontor i London tager sig ud. Og det mest iøjnefaldende var tilsyneladende, at vi er nogle rodehoveder! Bevares, det er jul og der er kort og julegaver over det hele, men jeg må nok give ham ret i, at det ser lidt uimponerende ud.

Vi tog hævn med en super thaifrokost og en snak om corporate life og teatercoaching. Meget hyggeligt!

I aften skal vi på vinbar og i morgen vender vi næsen mod Danmark. Vi håber tågen, der holder Heathrow lukket, letter inden i morgen.


Leave a Reply