Johan i Dubai, Signe og Jakob i Danmark

Johan er stadig i Dubai mens resten af familien er i Danmark. Der er rigtig mange hernede der spørger, hvorfor jeg ikke bliver i weekenden, men når jeg fortæller, at jeg gerne vil hjem til min lille søn, så forstår de det alle sammen. :-)
 
Klokken er nu 02 her – svarende til 22 i UK. Jeg skal op kl. 08 – svarende til 04 i UK – ligesom jeg var i morges. Suk. Det er ikke lige min kop the. Men det er fantastisk at opleve Dubai, og jeg har allerede aftalt med dem, at jeg kommer herned igen, og så kan jeg jo tage familien med! Det kunne være rigtig sjovt.
 
Som I kan se på billedet (det jeg selv har taget), har jeg stort set kun set Dubai by night, men jeg håber måske i morgen at kunne få en time eller sådan til sightseeing. Jeg tvivler dog mere og mere på at det bliver til noget. Vi har et stramt program.
 
I morgen vender jeg næsen hjemad, kommer hjem til London sent om aftenen, går i seng, står op lørdag morgen, henter vores nye bil, og kører til Heathrow og henter Signe og Jakob. Det glæder jeg mig til.

Leave a Reply