Vi har lige vejet lille Neubert i et lasagnefad, og han har taget 250 gram på siden han blev født, og så er forældrene jo rigtig glade.

I den anledning tror jeg vi skal ud og gå en lille tur med ham. Det er stadig sommer og 25 grader herovre. Det er faktisk for varmt. Men det lader til at ham den lille kan lide det.

Det er stadig helt vildt, at vi er blevet forældre. Det føles egentlig ikke så underligt, ro vi måske havde forventet, men det er bare en helt vild fornemmelse. Det gør det jo selvfølgelig også lidt vildere, at det er verdens sødeste baby. :-)

Han spiser som han skal – hele tiden, hvis du spørger Signe – og græder stort set ikke. Det er vi meget taknemmelige for, og håber og beder til, at det bliver ved. Han sover også fint, og vågner bare lige så stille, når han gerne vil have noget at spise.

Og så har vi endelig målt ham: 46 cm. Vi ved ikke om det er meget eller lidt, men han er jo en lille en, så det er nok ikke særlig meget.

Kusine Elisabeth og hendes søn Clint var på besøg i går. Desværre gik Johan glip af dem, da arbejdet kaldte. Men vi glæder os til at se dem igen.

Anders og hans partner Michael var forbi forleden. Super hyggeligt. De er i London for at sælge deres cool IP telefoni analyseprodukt. Vi krydser fingre idag!

Og nu kom jordemoderen. Lad os høre hvad han har at sige.

"Hvor er det vildt, at vi har fået det mest nuttede barn i hele verden."

Det er helt sikkert den sætning, der bliver sagt oftest hjemme hos os! Men det er for vildt så nuttet han er!

Vi har altid troet at nyfødte skulle være grimme, men sådan behøver det altså ikke at være! Det er selvfølgelig lidt synd for alle de andre børn, men der er ingen tvivl: Vores lille Neubert er den sødeste i hele verden.

…synes forældrene, mærkeligt nok!

Så bliver Signe og Neubert udskrevet og vi vender næsen hjem. Signes forældre er kommet, og det er rigtig hyggeligt det hele.

Signe og junior er stadig på hospitalet. Vi regner stærkt med at de kommer hjem idag.

I ægte gadgetånd ligger der en lille video af ham den lille på www.boserup.info/video.html – hvis du altså ikke har set det fordi du kommer direkte ind i bloggen.

Billeder følger senere samme sted – forhåbentlig i eftermiddag.

Signes forældre kommer i dag. Det bliver rigtig hyggeligt, og det er vildt sødt af dem bare at smide hvad de har i hænderne og kommer herover.

Han har vist fået sit syn fra sin far og mor. :-) Vi håber det retter sig.

Men han er stadig vildt sød. Og børnelægerne siger, at han er helt perfekt, så det er ikke kun os der synes det.

Signe og Neubert skal blive på hospitalet lidt endnu, men fordi der ikke ser ud til at være noget galt med ham, og fordi han har spist helt fint siden han blev født, regner vi med at han kan komme hjem i morgen.

De engelske hospitaler har ret strikse regler for besøgende, og selvom der er lempede regler for fædrene på fødselsafdelingerne, kan Johan stadig ikke blive der efter kl 21. Så Johan er så vej hjem til Bulmer Mews mens Signe og Neubert bliver på hospitalet. Det er lidt underligt men eftersom det kun er Neubert af os tre der har sovet siden onsdag morgen, er det nok egentlig en helt fin løsning.

Hospitalet er rigtig godt, så der er intet problem for Signe i at være der. Personalet har været overvældende professionelle og servicemindede, og vi kan slet ikke genkende nogle af de skrækhistorier vi har fået om London-hospitaler. Men det er nok fordi Signe fik skiftet fra St. Mary’s til Chelsea Westminster i 11 time. Det kan i hvert fald varmt anbefales.

Og hvor er det dog bare vigtigt at føle sig i gode hænder, når det hele pludselig tager en uventet drejning. Og det gjorde vi virkelig. Og det skal de have at vide.

Han er edermandme sød. Og ja, vi er udmærket klar over at det kun er os og bedstefoældrene der kan se det på det her tidspunkt. :-)

Moren er træt, og sønnike kan ikke passe sit tøj. Han er ret lille.