I dag er det Johans tur til at have fødselsdag i London. Og det er i hvert fald startet godt! Signe hentede croissant’er og scones hos Starbucks og Egg McMuffins og pandekager hos McDonald’s! Er hun ikke bare den bedste i hele verden?
Derudover havde Signe fået verdens bedste idé til en gave. Hvordan kombinerer man et tomt skrivebord på grund af nye arbejde, en nærmest sygelig glæde for gadgets og en førstefødt lige på trapperne? Man finder selvfølgelig en digital fotoramme til billeder af Neubert, som kan stå på kontoret. Genialt!! http://www.gadgets.co.uk/buy-gadgets/item/7FF1AW/AV/Philips-7inch-Digital-Photo-Frame.html
Da min chef fandt ud af at det var min fødselsdag inviterede han spontant hele kontoret (heldigvis kun 6 mennesker lige der) ud til frokost. Det var hyggeligt, men to glas vin gør altså, at jeg ikke kan lave noget som helst konstruktivt resten af dagen.
Desværre fik jeg overvundet mig selv, og sidder her kl. 19.20 derfor endnu. Jeg må hellere se at komme hjem og blive fejret lidt, inden det hele er forbi igen!