Vi nærmer os

Nej, vi har stadig ikke fundet noget at bo i, men vi nærmer os lidt. Vi har fundet nogle rigtig gode potentialer, og har aftaler med ejendomsmæglere, at Johan skal ud og se dem i starten af næste uge igen. Det er dejligt, at der sker noget, men på den anden side begynder vi at stresse over at miste nogle af de gode, fordi vi ikke er i London. Men det er generelt positivt.

Der er i det hele taget ved at ske noget på boligfronten. Vi er kommet et lille skridt videre mod at købe en andelslejlighed, så vi har noget at bo i når vi kommer hjem. Det vil være rigtig dejligt. Vi regner med at få afklaring omkring det i starten af ugen.


Leave a Reply