Browse Month

May 2006

Første dag vel overstået

Udover at jeg ikke havde fået at vide, hvornår man møder, så jeg sad og kukkelurede fra kl. 8.30 til 9.30, hvor folk begyndte at komme, er min første arbejdsdag i London gået rigtig fint. Folk er meget søde, og der er en afslappet stemning. Men det er godt nok længe siden jeg har været new guy sidst.

Her til aften har jeg besøgt nogle ejendomsmæglere, og planlagt fremvisninger af en masse lejligheder i de næste dage.

Lige nu går jeg en lille tur ned af Kings Road og nyder at være i London.

My place

Så er jeg blevet installeret i min midlertidige lejlighed i Notting Hill. Det er en helt nyistandsat lejlighed. Jeg er simpelthen den første, der bor i den. Den er ret lille, men lækker, og har alt hvad man har brug for. Den ligger et rigtig godt sted, i du hyggeligt kvarter i en gammel Victoriansk ejendom. Uden for mit vindue er der en lille altan. Den er nok ikke godkendt, for der er ingen dør ud til den, men når solen skinner tror jeg det bliver svært at lade være med at hoppe ud af vinduet.

Ankommet i London

Så er Johan kommet til London for at blive. Det føles godt nok noget specielt!

Jeg skal bo i Notting Hill, i en hotel-lejlighed. Det er sikkert fint nok til at begynde med. Mere om det senere.

Hvorfor er det, at der altid skal være så lang kø ved paskontrollen i Heathrow? Man skulle tro de kunne være nogenlunde forberedt på, hvor mange mennesker de skal kontrollere.

Tingene falder på plads

Der var et øjeblik, hvor jeg ikke rigtig troede på at det kunne lade sig gøre! Der er to hverdage tilbage til jeg rejser til London, og i den tid skal vi have pakket alt vores gylle, solgt et par biler, købt en lejlighed, fundet en midlertidig lejlighed i London, lavet en shortliste med permanente lejligheder i London, arrangeret udstationering og ryddet hele lejligheden op fra top til tå.

Dem, der har prøvet at købe en lejlighed og flytte ved hvad jeg taler om. Prøv at gange det med 3… Og gøre det på under en uge.

Og nej, vi kunne ikke rigtig have været i bedre tid, for mulighederne har først åbnet sig for os nu, og det er meget vigtigt at tingene sker i den rigitge rækkefølge, så Johan f.eks. ikke flytter til London før vi har købt lejligheden, for man skal flytte ind i den, når man køber den, hvilket ville gøre, at vi ikke kunne få skattefordel af udstationeringen. Det er et kinesisk puslespil!

Men det er bare så fedt, at vi er på skinner med en lejlighed i Danmark. Så mangler vi bare London. Well, der er lang tid til søndag! :-)

Vi nærmer os

Nej, vi har stadig ikke fundet noget at bo i, men vi nærmer os lidt. Vi har fundet nogle rigtig gode potentialer, og har aftaler med ejendomsmæglere, at Johan skal ud og se dem i starten af næste uge igen. Det er dejligt, at der sker noget, men på den anden side begynder vi at stresse over at miste nogle af de gode, fordi vi ikke er i London. Men det er generelt positivt.

Der er i det hele taget ved at ske noget på boligfronten. Vi er kommet et lille skridt videre mod at købe en andelslejlighed, så vi har noget at bo i når vi kommer hjem. Det vil være rigtig dejligt. Vi regner med at få afklaring omkring det i starten af ugen.

Nej, vi har stadig ikke fundet noget at bo i

:-) Hjem til endnu to uger med spørgsmålet om vi har fundet noget at bo i. Det har vi ikke.

Men vi har efterhånden dannet os et rigtig godt indtryk af, hvor vi gerne vil bo, og hvad vi vil sætte mest pris på at bo i. Det betyder at vi lettere kan indsnævre feltet fra Danmark, så vi er klar til at rykke på noget, når vi kommer herover.

Johan har tre uger til at kigge efter han er flyttet, og Signe kan komme over, hvis der er noget der er rigtig interessant, men ellers satser vi bare på finde det helt rigtige når Signe kommer over i starten eller midten af juni.

Mews, anyone?

Jo mere vi kigger på, jo mere får vi lyst til at bo i et såkaldt mews house. En mews er en lille gade bag de store huse, hvor der var hestestalde i gamle dage. Nu er staldene bygget om til små to eller tre-etages huse, som ofte har tagterrasse eller en lille have.

Vi har både fundet nogle sjove mews’es i Notting Hill og i Bayswater, som ligger lige ovenover Hyde Park, som faktisk er til at betale – med London-bolig-øjne, naturligvis! Det ville være rigtig dejligt at have et sted at stille barnevognen, og måske sidde og grille om sommeren. Og hvis man oven i løbet kan få noget, der stadig ligger centralt, vil det ikke være så dårligt!