Så er den officielle lejlighedsjagt gået ind. Jeg så tre i går og to i dag, og der er ingen af dem, jeg ikke har lyst til at bo i. Priserne svinger fra vanvittige til fuldstændig til grin, men det må man bare leve med.
Problemet er egentlig, at man får mere og mere for den sidste krone, jo mere man lægger. Altså forstået sådan, at der er større forskel på leljigheder til kr. 20.000 og 25.000 om måneden, end der er på lejligheder til kr. 15.000 og 20.000. Derfor fristes man meget til lige at lægge lidt flere penge. Men man skal jo også kunne trække vejret.
Alting har kompromiser i sig. Man kan f.eks. godt få et dejligt spisekøkken, men så er der grimme fliser og kun et vindue. Man kan også godt få den fede store stue med tagterrasse, men så er der gulvtæppe på, og udsigt til naboen.
Det er supersvært at bestemme, hvilket kompromis man bedst kan leve med.
Jo mere jeg kigger, jo mere sikker bliver jeg dog på, at vi ikke skal ende nede i Chelsea. Der betaler man simpelthen for meget for navnet. Notting Hill, Holland Park og Bayswater virker som gode bud lige nu.
Jeg har set på:
og:
Det hele ser vildt sjovt ud, og jeg er sikker på at vi kunne finde os godt til rette i hver af dem. Nøglen ligger i kompromiset! :-)
